Afholdte Møder

22. august 2018


Grundlovstale

 

Preben Bang Henriksen, advokat (H) og retsordfører mf.

  Med Staten som modpart

 Jeg er sikker på, at vi overalt i det danske land i disse timer kan høre stor ros til vor grundlov

 Den er fra 1849, og har haft god virkning på den demokratiske udvikling af Danmark. 

 Den repræsenterer et normsæt, der stort set har været uforandret i 169 år.  Enkelte justeringer er der dog sket undervejs, men i hvert fald ikke de sidste 65 år.  Egentlig mærkeligt – for det vil da være synd at sige at samfundet har stået stille.

 Nuvel, så kan man vel regne med, at domstolene med Højesteret i spidsen har mod på en fortolkning i pagt med tiden.  En fortolkning, så man ser på ånden i bestemmelsen, og mindre på det konkrete ord, der er anvendt. 

 Ja, det kan man regne med - i USA.  Bestemt ikke i Danmark.

 Højesterets muligheder for at fortolke den amerikanske forfatning er årsagen til, at mange gymnasieelever i USA kan nævne de fleste af de 9 højesteretsdommere ved navn. Det oplevede jeg selv i 1972, da jeg havde muligheden for at gå i gymnasiet i New York.

 Den amerikanske Højesteret er derfor en væsentlig del af magten i USA.  Her er der nemlig tradition for at opfatte grundloven (”constitution” fra 1787 med 27 senere tilføjelser) som et ”levende dokument”, som det er op til domstolene at fortolke i pagt med tiden og give indhold ud fra, hvad dommerne mener, er tidens behov.

 Den magt betyder, at Højesteret i Washington eksempelvis med mellemrum erklærer delstaters lovgivning for ulovlig og ophæver den.  Den magt betyder også, at Trump vandt en enorm sejr, da han for et ½ år siden i senatet fik udnævnt en stærkt konservativ dommer.

 Derfor giver udnævnelsen til højesteretsdommer i USA virkelig mulighed for at præge samfundet og samfundets leveregler.

 Vender vi os til Danmark, vil vist være lovlig optimistisk at forvente, at en dansk gymnasieelev kan nævne en eneste dommer i Højesteret. Havde jeg ikke været erhvervsmæssig belastet, kunne jeg bestemt heller ikke give navnet på én eneste i dag.

 Så hvorfor denne forskel? 

 Det er fordi den amerikanske højesteret gennem sin mulighed for fortolkning af ”The Constitution” er med til at skabe nye leveregler.  I Danmark derimod er systemet baseret på, at en dommer ikke skal ind-fortolke regler og principper i grundloven, hvis de ikke direkte fremgår af grundloven selv.  Den skrevne grundlovstekst får dermed væsentlig mere betydning i Danmark end i USA.  Hos os gælder det skrevne ord, om jeg så må sige.

 Derfor kan dansk lovgivning nemt komme ”på kant med grundloven” uden nogen reel risiko for, at Højesteret i Danmark skrider ind.

 -         -

 

Lad mig i det følgende nævne 3 emner, hvor vi efter min opfattelse er ude af kurs, og hvor Højesteret i USA ville have banket lovgiverne i hovedet.

 De 3 emner omhandler alle situationer, hvor borgeren kæmper mod Staten.

 Først ekspropriation.  Det fremgår i dag af grundlovens § 73, at den private ejendomsret er ukrænkelig og at ekspropriation kun kan ske, hvis almenvældet kræver det. 

 Et problem er imidlertid, at der ikke er retningslinjer for, hvad der forstås ved ”almenvældet”.  Oprindelig blev der tænkt på jord til en vej eller til en jernbane. I dag ser vi eksempler på ekspropriationer til fordel for folk, der nok godt kunne tænke sig en golfbane, ekspropriationer til en skydebane eller til et festivalområde, for slet ikke at tale om ekspropriation til private formål.

 En landmand kunne ikke blive enig med en storkoncern om prisen på byggejord til en gigant-virksomhed, som ved en handel ville flytte til kommunen.  Koncerndirektøren siger pænt farvel til landmanden, men i stedet for at køre hjem med uforrettet sag, lægger han turen omkring det lokale borgmesterkontor og forklarer borgmesteren sagen med den tvære landmand, der ikke ville sælge til koncernens pris.  Herefter eksproprierer kommunen ejendommen  og videresælger jorden til koncernen. Landmanden fik ekspropriationserstatning svarende til koncernens tilbud.  

 Har kommunen herved tjent ”almenvældet” – det er et godt spørgsmål.

 Ekspropriation kun kan ske ved lov.  Men her har vi eksempelvis en permanent bestemmelse i planlovens § 47, der siger, at det til enhver tid siddende flertal i kommunalbestyrelsen kan ekspropriere, hvis det sker til opfyldelse af en lokalplan, som samme flertal har vedtaget.  Så er kravet om lovhjemmel i realiteten opfyldt.

 Derfor er grundlovens ord:  ”den private ejendomsret er ukrænkelig…” i realiteten ganske misvisende. En korrekt betegnelse ville være:   ”Den private ejendomsret er krænkelig. Kun hvis borgeren helt klart selv kan bevise, at ekspropriationen ikke tjener almenvældet, så kan borgeren undtagelsesvist måske beholde sin ejendomsret”.

 Jeg tror ikke, at en amerikansk højesteret ville tillade, at en borger fik frataget sin ejendom så nemt, som det sker i Danmark.

 Så det var det første punkt vi bør se på:  ekspropriationsreglen i § 73.

                                                                       --

Det andet eksempel på borgeren mod Staten har jeg hentet fra dambrugernes verden.

 I 2013 fik en privat dambrugsejer besøg af Staten i skikkelse af Fødevarestyrelsen

 Fødevarestyrelsen mente, at produktionen af ørredrogn (strygning) under de foreliggende omstændigheder var i strid med den relevante EU-forordning på området.  Det indebar at Styrelsen straks udstedte et (1) påbud om tilbagekaldelse af den rogn, der allerede var solgt med (2) efterfølgende destruktion, (3) et omsætningsforbud fremadrettet, og (4) en en bøde på 10.000 kr.

 Virksomheden var dybt uenig i Fødevarestyrelsens fortolkning af reglerne, men gentagne henvendelser kunne ikke formå Styrelsen til at spørge EU-kommissionen om regelanvendelsen var korrekt.

 Et år senere blev salgsforbuddet ophævet og bøden tilbagebetalt, idet virksomhedens brancheorganisation – ikke Fødevarestyrelsen – i den mellemliggende tid havde rettet henvendelse til EU-kommissionen og her fået bekræftet, at Styrelsen havde misforstået reglerne. 

 Besøget og misforståelsen kostede virksomheden 2 mio. kr. pga. omsætningsforbud, destruktion m.v.  Virksomheden mente, at man skulle friholdes for det tab, der skyldtes Fødevarestyrelsens misforståelse af egne regler.

 Men sådan skulle det ikke gå:  Efter Fødevarestyrelsens opfattelse var den (forkerte) afgørelse, som Styrelsen traf på tilsynsbesøget ”et udtryk for Styrelsens retsopfattelse på daværende tidspunkt.  Fødevarestyrelsen finder således ikke på noget tidspunkt i forløbet at have handlet på en måde, der kan begrunde et erstatningsansvar”, hedder det i Styrelsens efterfølgende skrivelse til virksomheden.

 Min kollega, Eva Kjer Hansen og undertegnede fattede ikke en lyd af det hele.  Staten har misforstået reglerne, og borgeren har som følge heraf lidt et tab, som Staten åbenbart ikke hæfter for.  Det gør den private virksomhed.  Vi fandt derfor anledning til på ny at spørge Fødevarestyrelsen, som forelagde sagen for Kammeradvokaten, der - pudsigt nok - gav sin klient fuldstændig ret med den begrundelse, at vel havde Staten misforstået reglerne, men misforståelsen var undskyldelig, idet reglerne var meget indviklede.  Det var ikke så stor en fejl.

 Men hvem er nærmest til at bære tabet ved Statens misforståelse af reglerne.  Det er borgeren øjensynlig efter Statens opfattelse.

 Den var med garanti ikke gået i den amerikanske Højesteret – her havde man ganske givet henvist til forfatningens bestemmelser om individets beskyttelse overfor statsmagten.  Men i Danmark ender aben altså hos den private virksomhed.

 Så et klart ansvar for Staten, når staten påfører borgeren et tab, det havde været rart at få præciseret i grundloven.

 -         -

 Og hermed glider vi elegant over i det tredje. og sidste forhold, hvor en udenlandsk Højesteret helt sikkert ville spidse ører:

 For når dambrugs-virksomheden ikke indbragte sagen for retten trods mange opfordringer, så skal årsagen findes i det forhold, at lodderne desværre ikke er ligelig fordelt, når en borger eller en virksomhed er oppe mod Staten.

 Den danske Stats advokat er et privat københavnsk advokatkontor, der har haft de facto monopol på alle Statens advokatopgaver siden 1936. Staten har i over 80 år fraskrevet sig retten til at få oplyst tidsforbrug på den enkelte sag – til gengæld fik man 33 % rabat på salæret.  Tænk på et tal og giv så rabat i tankerne.

 Summa summarum har det i over 80 år resulteret i at Statens advokat har modtaget et salær hos Staten, der var 4 gange så stort, som borgerens advokat måtte kræve hos sin klient.

 Derfor kan man aldrig hamle op mod Statens advokat, der kan allokere langt større resurser på sagen, og i øvrigt har gratis adgang til statsadministrationens videns-database.  Over 400 mio. årligt lægger Staten i det samme firma, år efter år.

 Derfor turde Dambrugsejeren ikke anlægge sag.  Lodderne var i forvejen skævt fordelt.  Hans midler var begrænsede – Statens ubegrænsede.

 Mon den var gået i udlandet, hvor grundlovene taler om lige adgang til Domstolene?  Men i Danmark er ulige adgang øjensynligt ikke noget problem.

 Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at regeringen arbejder på at få monopolet brudt.  Det sker, men det går meget langsomt.

 -         -

 Summa summarum.  I et land, hvor Højesteret ikke blander sig i om en lov eller en handling er grundlovsstridig, var der måske endnu større grund til at se på, om ikke loven trænger til en generel revision. Der er ikke megen hjælp at få fra domstolene.

 Jeg har nævnt 3 situationer, hvor borgeren har dårlige kort på hånden i sin kamp mod Staten. Ekspropriation, forkert statslig regelanvendelse, og Statens uanede økonomiske resurser i kampen mod borgeren.

 Det var nogle af de bestemmelser, jeg ville fokusere på, hvis vi stod overfor en grundlovsrevision.  Og den trænger vi faktisk til.

Formandens beretning for 2018

26. marts 2019

Formandens beretning for 2018.

 

Vi startede 2018 med Generalforsamling, som blev afholdt hos M-Metal på Drejervej.

Jeg er glad for, at det er lykkedes for os at holde Generalforsamling ved lokale firmaer flere år i træk.

Vi er med til at sætte fokus på et lokalt firma, som får lejlighed til at slå dørene op, vise rundt og fortælle om virksomheden.

For mange medlemmer er det først gang de ser virksomhederne…

LÆS MERE

Generalforsamling februar 2017, Formandens beretning

28. maj 2017

FORMANDENS BERETNING

Først lidt landsdækkende:

Venstre-regeringen trådte til den 28. juni 2015 i en svær parlamentarisk situation. Efter 17 måneder, d. 28. november 2016, udvidede vi regeringen til også at omfatte Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Både Venstre-regeringen og den nye trekløverregering har leveret konkrete resultater til gavn for hele Danmark. Vi har indfriet valgløfter, og vi har fremlagt forslag på en lang række forskellige…

LÆS MERE

Generalforsamling 2014

28. maj 2017

Formandens beretning – Sunds Venstres Generalforsamling 2014
 
1. Idet jeg nu afgiver formandens beretning, vil jeg minde om, at formålet med beretningen er at se tilbage på det år der er gået, og her gøre status.  Sidste år blev der efterspurgt noget om hvad Venstre vil, i forbindelse med formandens beretning. 
 
Det ville vi imødekomme ved at invitere Kristian Jensen til at give et indlæg i aften. Kristian skulle have været på inden min beretning,…
LÆS MERE

Besøg på flyvestation Karup

28. maj 2017

 

Som annonceret på hjemmesiden, havde jeg arrangeret et besøg på Flyvestation Karup.

Seniorsergent Frank Larsen, én af mine medarbejdere, gav de 28 fremmødte en god oplevelse, hvor vi fik set Hundetræningscentret, brandstationen og så selvfølgelig forsvarets nyeste helikoptere – EH101.

Alle deltagerne fik lejlighed til at komme op i helikopteren, og opleve hvordan der er inde i…

LÆS MERE

Gundlovsmøde 2012

28. maj 2017

Som annonceret var Domprovst Niels Christian Kobbelgaard inviteret til at holde årets Grundlovstale. Det var forventet, at mange Sunds borgere ville møde frem, for at se, høre og møde Kobbelgaard. Og vi blev ikke skuffede. Der mødte et sted imellem 90 og 100 deltagere op. 


Kobbelgaard gav en inspirerende tale, som ikke var politisk, men indeholdt politik, herunder selvfølgelig kirkepolitik. På sin sædvanligt lune måde tog 


Kobbelgaard…

LÆS MERE

Generalforsamling 2012 i Sunds Venstre

28. maj 2017

Forleden gjorde 20 Venstrefolk i Sunds status ved generalforsamlingen på Søgården i Sunds.

Det har været et spændende år for det politiske Danmark. Venstre fik et flot valg, og gik frem. Vores kandidat Kristian Jensen fik et rigtig godt valg med 17.362 personlige stemmer. Kristian Jensen bestrider både posten som Næstformand for Venstre og er fortsat gruppeformand for Venstre lød det bl.a. fra afgående formand Michael Krejberg i beretningen

Der var…
LÆS MERE

Generalforsamling 2011

28. maj 2017

25 Venstre folk havde trodset vinterkulden forleden aften og valgt at bruge en aften i den lokale vælgerforening på Søgården.

Venstres Næstformand Kristian Jensen indledte aftenen og fortalte veloplagt om Danmarks udfordringer og regeringens initiativer. Bl.a. sagde Kristian Jensen ? årgangen fra 1946 var 96000 personer, de er nu på vej ud af arbejdsmarkedet. Årgangen fra 1983 var 50.000 personer de er nu på vej ind for at afløse? Fremfor at skære i kernevelfærden…
LÆS MERE

Grundlovsmøde 2010

28. maj 2017

Flaget var hejst og kaffen hældt på kande ved venstres grundlovsmøde i Sunds. Ca. 80 deltagere havde fundet plads i skyggen under træerne i Hanne og Niels Østergaards have. Formanden for Venstre i Sunds Michael Krejberg bød velkommen ved bl.a. at minde om, at man kan få meget ud af at lytte til hvad andre har tænkt. Ikke mindst med de 2 taler det i år var lykkedes at få til Sunds. En tale kan ofte give anledning til eftertanke og samtale. Netop samtalen bygger…

LÆS MERE