Generalforsamling 2011
28. maj 2017
25 Venstre folk havde trodset vinterkulden forleden aften og valgt at bruge en aften i den lokale vælgerforening på Søgården.
Venstres Næstformand Kristian Jensen indledte aftenen og fortalte veloplagt om Danmarks udfordringer og regeringens initiativer. Bl.a. sagde Kristian Jensen ? årgangen fra 1946 var 96000 personer, de er nu på vej ud af arbejdsmarkedet. Årgangen fra 1983 var 50.000 personer de er nu på vej ind for at afløse? Fremfor at skære i kernevelfærden vælger vi i Venstre at bede de folk som er raske blive lidt længere på arbejdsmarkedet.
Formand Michael Krejberg kom i sin beretning ind på Danmarks udfordringer med at konkurrerer med omverden, og brugte eksempler fra Sverige og Tyskland. Sverige var lykkedes med at genskabe væksten og fremdriften siden midt 90 erne ved at gøre det som VK regeringen netop nu forslår. Styr på de offentlige udgifter samt reformer i samfundet. Tyskland blev nævnt som eksempel fordi deres arbejdsomkostninger /time i forhold til produktiviteten var faldet med 8% mens Danmarks var steget med 22% fra 1999 til 2009. Det er en direkte udfordring for eksporterhvervene og i sidste ende vores fælles velfærd.
Formanden kom også ind på Fællesskabet og sagde bl.a. Danmark er et rigtig godt land. Vi er et privilegeret samfund, hvor det er godt at bo og virke. Vi mangler måske bare at få sulten lidt tilbage. Os i middelklassen må indse, at off. Velfærd ikke automatisk stilles gratis til rådighed for alle, men for dem som har behovet. Til gengæld bliver vi mere kompetente borgere i vores eget liv, og sikkert mere tilfredse borgere.
Venstre i Sunds har 120 medlemmer mod 122 sidste år. Der var nyvalg til bestyrelsen da Bus vognmand Lars Brøchner og Gårdejer Jørn Willumsen ønskede at holde en pause. Tre skulle vælges. Der var foreslået 10 personer til de 3 pladser. Genvalgt blev Snekermester Preben Knudsen, Hollingholt. Nyvalgt blev Sælger Kasper Holgersen, Linå og Major Allan Mikkelsen, Sunds. Velkommen til de 2 nye bestyrelsesmedlemmer, og tak for indsatsen til Lars Brøchner og Jørn Willumsen.
Venstres medlem af Byrådet Søren Peder Jensen fortalte om Herning Kommunes budget. Et spændende indlæg hvor mange dilemmaer blev berørt.
Alle indlæg på generalforsamlingen gav anledning til en livlig debat og mange kommentarer.
Sunds Venstre vil gerne takke alle de fremmødte for deres engagement, og ser frem til et spændende politisk år med folketingsvalget som det helt store højdepunkt.
Venstres Næstformand Kristian Jensen indledte aftenen og fortalte veloplagt om Danmarks udfordringer og regeringens initiativer. Bl.a. sagde Kristian Jensen ? årgangen fra 1946 var 96000 personer, de er nu på vej ud af arbejdsmarkedet. Årgangen fra 1983 var 50.000 personer de er nu på vej ind for at afløse? Fremfor at skære i kernevelfærden vælger vi i Venstre at bede de folk som er raske blive lidt længere på arbejdsmarkedet.
Formand Michael Krejberg kom i sin beretning ind på Danmarks udfordringer med at konkurrerer med omverden, og brugte eksempler fra Sverige og Tyskland. Sverige var lykkedes med at genskabe væksten og fremdriften siden midt 90 erne ved at gøre det som VK regeringen netop nu forslår. Styr på de offentlige udgifter samt reformer i samfundet. Tyskland blev nævnt som eksempel fordi deres arbejdsomkostninger /time i forhold til produktiviteten var faldet med 8% mens Danmarks var steget med 22% fra 1999 til 2009. Det er en direkte udfordring for eksporterhvervene og i sidste ende vores fælles velfærd.
Formanden kom også ind på Fællesskabet og sagde bl.a. Danmark er et rigtig godt land. Vi er et privilegeret samfund, hvor det er godt at bo og virke. Vi mangler måske bare at få sulten lidt tilbage. Os i middelklassen må indse, at off. Velfærd ikke automatisk stilles gratis til rådighed for alle, men for dem som har behovet. Til gengæld bliver vi mere kompetente borgere i vores eget liv, og sikkert mere tilfredse borgere.
Venstre i Sunds har 120 medlemmer mod 122 sidste år. Der var nyvalg til bestyrelsen da Bus vognmand Lars Brøchner og Gårdejer Jørn Willumsen ønskede at holde en pause. Tre skulle vælges. Der var foreslået 10 personer til de 3 pladser. Genvalgt blev Snekermester Preben Knudsen, Hollingholt. Nyvalgt blev Sælger Kasper Holgersen, Linå og Major Allan Mikkelsen, Sunds. Velkommen til de 2 nye bestyrelsesmedlemmer, og tak for indsatsen til Lars Brøchner og Jørn Willumsen.
Venstres medlem af Byrådet Søren Peder Jensen fortalte om Herning Kommunes budget. Et spændende indlæg hvor mange dilemmaer blev berørt.
Alle indlæg på generalforsamlingen gav anledning til en livlig debat og mange kommentarer.
Sunds Venstre vil gerne takke alle de fremmødte for deres engagement, og ser frem til et spændende politisk år med folketingsvalget som det helt store højdepunkt.
Beretning 2011 Venstre i Sunds
Da vi mødtes for et år siden var danmark stadig klædt i krise dragt, men en vis optimisme og økonomisk fremgang var i sigte.
Vi havde netop oplevet Lars Løkke sætte et nyt hold ministre og fremlægge et nyt regeringsprogram med vægten lagt på Viden, vækst,velstand og velfærd.
Finansministeren havde fremlagt en vej og et program så vores off. Økonomi kunne rettes op og balancen genskabes.
Optimismen var på vej til bage blandt os Venstre folk . Var der nogen grund til det ??. Ja bestemt !!
Hvordan er det så gået ? Det er der rigtig mange svar på faktisk lige så mange som der findes vælgere.
Mit bud er, at på det faktuelle er der arbejdet hårdt på, at opfylde og nå regeringens mål og man er på vej.
Konkret blev genopretningspakken vedtaget i sommers. Den skal øge holdbarheden i den off. Økonomi med 24 mia. i 2013. Forudsætningen herfor er at de off. Udgifter holdes i ro, altså nulvækst frem, til 2013.
Dagpengereform hvor muligheden for at modtage dagpenge sænkes fra 4 år til 2 år. Under Nyrup gik man fra 6 til 4 år. I dag er daqgpenge perioden på samme længde som i bl.a Norge. Ingen lande har længere perioder end 2 år men mange lande har kortere. (1,5 mia.)
Su reform skal forhandles hvor intentionen er at bringe de unge lidt hurtigere gennem uddannelserne og dermed ud i beskæftigelse. I Danmark har vi en høj alder før man indtræder på arbejdsmarkedet.
Efterlønsreform er fremlagt - det er kendt stof hvad reformen indebærer . Hvor målet er helt at udfase efterlønnen over en årrække. Hvis man er under 45 år skal efterløn ikke længere være en mulighed. Jeg er stærk tilhænger af at man får gennemført efterlønsreformen. Ikke fordi jeg ikke under folk at trække sig tilbage. Vi kender alle mange som er glade for ordningen og som bruger muligheden simpelthen fordi man kan. Det er der intet forkert i. Om regeringen ved fremlæggelse af reformen har været vel optimstisk er mulig. Man har jo nævnt tallet 130.000 personer som vil skulle trække sig senere tilbage. Det tal er måske kun 80.000 personer. Uanset antallet / effekten er det kun 4 ud af 10 personer som i dag tilmelder sig ordningen og det betyder jo at mange af os allerede har valgt ordningen fra. Behovet for flere hænder på arbejdsmarkedet venter lige om hjørnet. Hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet står der kun 4 klar til at tage over. Sådan vil det være en årrække frem. Jo større udbudet af arbejdkraft er jo flere jobs vil der også være til rådighed, hvilket mange økonomer påviser. En anden positiv virkning af reformen vil også være en vis påvirkning af løndannelsen. (18 mia.) For nedslidte skal der naturligvis være mulighed for at trække sig tilbage.
Danmark står overfor store udfordringer hvis vi skal fastholde vores off. Velfærd.
Jeg vil prøve at gengive to eksempler på hvad udfordringen består i ved at drage Sverige og Tyskland ind som eksempler.
Vi kører en krise på 1 klasse. 80 % mener vi er rigere end vi virkelig er. Stod der i Børsen for nylig.
Lars Løkkes 2020 plan indeholder et mål om at dk skal være blandt de 10 rigeste lande i 2020.
Vi er dalet fra nr 10 til en 17 plads. Vores velfærd er faktisk kun det halve af den gennemsnitlige velfærd blandt verdens 4 rigeste lande (Norge , Luxembourg; Singapore og Qatar)
Sverige var i 1970 blandt de 6 rigeste lande. Faldt tilbage på en 25 plads i 1990 erne. Det betød at den off. Service kom under alvorlig pres. Sverige er nu tilbage på sporet takket være stram styring af de off. Udgifter . Den stramme styring er fastholdt.
Og økonomien er vokset drastisk bl.a. ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer, som vi nu ser i DK. Men også en forøgelse af beskæftigelsesfradraget og ikke mindst en forbedring af løn- og konkurrenceevnen.
Sverige har gjort det godt bl. a. fordi det også er gået godt for de store virksomheder, og samtidig har man kunnet holde styr på de off. Udgifter. Herved har man kunnet sænke skatterne, og det har skabt mulighed for produktivitets stigninger. Sverige har så samtidig haft en gunstig valuta situation.
Hvis vi skal være blandt de 10 rigeste lande i 2020 har DA beregnet at vores velfærd eller BNP / capita (indbygger) skal øges med 9,3 %. Bedst vil det være hvis vores produktivitet øges med 10 % iforhold til stigningen i andre lande . Hvis det ikke lykkes, skal der langt mere til en 12 minutters mere arbejde om dagen. Så skal vi i stedet arbejde 4,5 time mere pr. uge viser DA beregninger. (Kilde Børsen 19-2-2011)
Tyskland og tabet af arbejdspladser i Danmark
Indenfor service sektoren har Tyskland og Danmark haft stort set samme udvikling i beskæftigelsen fra 1999 og til 2004. Herefter har Dk lidt lavere vækst men følger fra 2007 samme vækst rate som i Tyskland.
Tyskland har haft en vækst på 18% mens Dk har vækstet 12 % .
Anderledes er det i Industrien Her har vi tabt mange arbejdspladser sammenlignet med Tyskland. Fra 1999 til 2008 har Tyskland fastholdt deres industriarbejdspladser mens vi i DK har noteret en tilbagegang på 16 %. Fødevaresektoren andel heraf er 21 % .
Danmark har gennem disse år haft en større lønfremgang end Tyskland. Lønfremgang er der ikke noget galt med, forudsat at den modsvares af en tilsvarende produktivitets stigning. Lønfremgang vægter mindre i servicesektoren fordi ydelserne her afsættes indenlands. I industrien er det selvsagt ikke ligegyldigt om løn og produktivitetsstigninger følges ad. Det har de ikke gjort
De samlede arbejdsomkostninger i Danmark er steget fra 183,00 kr til 254 kr pr time (39%)
I Tyskland i samme periode 195 kr til 236 kr pr. time (21%)
Industrien i Danmark går altså fra at have lavere lønomkostninger end deres tyske konkurrenter til at have højere. Det sker i 2005.
Netop i 2005 oplever Tyskland en stigning i industribeskæftigelsen.
Fra 1999 til 2009 er den danske timeproduktivitet faldet med 0,9 % og det er særligt efter 2006 den falder
( flaskehalse som pres på arbejdmarkedet har været medvirkende årsag,gælder begge lande)
I Tyskland er den samlede produktivitet steget med 11,4 % i Perioden.
En mere direkte måde at sammenholde udviklingen er på (forholdet mellem de samlede arbejdsomkostninger per time og timeproduktiviteten)
De danske enhedsomkostninger er steget med 22 %, mens de tyske er faldet med 8 %.
Konklusionen er , at skæv lønudvikling flytter eksportorienterede jobs. (170.000 -200.000 jobs.)
Vi er i danmark helt afhængig af handel med omverden . Udviklingen er til stor skade for vores økonomi og vi mister markedsandele. I sidste ende er det en trussel mod vores velfærd.
Hvis samtlige danske frisører sætter prisen op rejser vi ikke til udlandet for at blive klippet, men forbrugerne kan nemt skifte over til fødevarer fra andre lande hvis de danske priser stiger relativt mere og det samme kan industriens varer.
Kilde : Landbrug og Fødevarer.
Til eftertanke: Busreklamer Bil reparationer mm.
For landbruget har det været et spændende efterår. Vandplaner , Grøn vækst, anmeldeordning , Landbrugets bytteforhold, Traktor demonstrationer mm. Nu skal i ikke høre en klagesang, men jeg vil i stedet glæde mig over at Venstres folketings gruppe og miljøministeren endelig fandt det betimeligt at udskyde en del af kravet om kvælstofreduktion (9.000 tons N) til 2027 i øvrigt i lighed med bl.a. Tyskland og Holland. Jordskatterne er lettet med 500 mio. kr. Anmeldeordning er netop vedtaget.
Landbruget med følgeerhverv tegner sig for ca. 20 procent af Danmarks samlede vareeksport eller godt 100 mia.
Vi er ca 14.000 fuldtidslandmænd. Vi beskæftiger ca. 150.000 personer i landbruget . Men hvad mere interresant er at de beskæftigede i landbruget betaler godt 17 mia. i Skat hvert år. Det lønner ikke så få lærer eller sygeplejerske.
Kan vi så holde på vores arbejdspladser ? Kan vi bevare vores vefærd ?
Ja, men det kræver en indsats af alle grupper og alle lag i vores samfund.
Væksten er så småt på vej igen. Der er lagt nogle reform spor ud som skal følges op og gennemføres.
Løntilbageholdenhed i årene frem bliver en nødvendighed.
Mere brugerbetaling på udvalgte områder skal undersøges og indføres der hvor det flytter mest. Det vil skabe et større råderum i den off. Økonomi , men også fremme ansvarligheden hos os borgere.
Eks. Betaling for at konsultere lægen. Børne vit. Sverige.
Eks. Unge og læreplads. Ung ukrainsk familie.
Eks. 57 årig med sikkerhed i jobbet.
Danmark er et rigtig godt land. Vi er et privilegeret samfund der geografisk er placeret på en heldig plet på kloden. Vi har alle muligheder for at Danmark fortsat kan være et godt sted at bo og virke.
Vi mangler måske blot at få ”sulten” lidt tilbage.
Vi skal måske også tale om fællesskabet på en anden måde. Fællesskabet er ikke kun noget der skal give mig noget - jeg skal også give. Os i middelklassen må indse at off. Velfærd ikke automatisk stilles gratis til rådighed for alle, men for dem som har behovet. Til gengæld bliver vi mere kompetente borgere i vores eget liv , og sikkert mere tilfredse borgere.
Søren Peder Jensen vil efter kaffen fortælle om Herning kommune og nogle af de udfordringer kommunen har stået over for det sidste år.
Jeg vil blot nævne er der lagt nogle gode spor ud for fremtiden. Herning tiltrækker stadig virkelystne mennesker.
Med åbning af Boxen er der sat nye muligheder for udvikling inden for oplevelsesøkonomien , som kan give et betydeligt afkast til egnen de kommende år.
DGI huset har haft en lidt vanskeligere start, men mon ikke også denne satsning med tiden kan blive et gode for kommunen. ( Energipenge)
Her i Sunds kom planerne for udvidelsen ved Hallen på plads. En investering på ca. 11 mio. kr. ; hvoraf man selv skal rejse 1,5 mio. kr.
Vejdirektoratet bygger igen på de 3 broer ved Alhedestien , Hollingholtvej og Kølbæk vej.
Anlægsarbejdet på omfartsvejen påbegyndes til foråret. Her blev det et selskab fra Østrig der vandt licitationen.
Kommunen investere 30 mio kr. i de indre veje i Sunds. Hejlevejs forlængelse til omfartsvejen samt tilslutning af Skalmejevej til Hjelevej og Linåvej. Dette arbejde skal stå færdig samtidig med omfartvejen i slutningen af 2012.
Det er mange penge som bruges i disse år her i Sunds, men som den næststørste by i kommunen med en god tilflytning udefra er det nogle kloge investeringer. Sunds skal være et attraktiv sted at bosætte sig. Med sygehus i Gødstrup ud i fremtiden vil muligheden for tilflytning ikke blive mindre på sigt.
I foreningen er vi 122 medlemmer. Vi har kunnet fastholde medlemmerne, men opgaven med at tegne nye medlemmer skal intiveres. Der er hele tiden en vis ”flov” i medlemskaren.
Landsorganisationen har igangsat et program for at øge medlemstallet og også stillet instrumenter til rådighed.
Efter et valg skal diverse råd og nævn besættes. Det har været nemt for alle vil gerne bidrage til at demokratiet kan virke.
Vi har også udpeget domsmænd for en ny periode. 2012 – 2015. I Sunds har vi udpeget 14 mod 10 personer sidste gang. Vi bestræber os på en bred sammensætning og vil gerne spørge personer som er medlem af Venstre. ( 7 kvinder og 7 mænd er udpeget fra Sunds)
Året efter kommunal valg er typisk et roligt år.
Grundlovsmøde Hos Hanne og Niels med 80 deltagere. Gert Karkov / Kristian Jensen var Årets Talere.
Stand på Torvet i Sunds i Efteråret. Et fint arrangement om end vejret ikke var det bedste.
I år er der planlagt en tur til Ovdrup hede Erik Nielsen er tovholder på denne tur 10 Maj.
Grundlovsmøde med Arbejdsminister Inger Støjbjerg hos Hanne og Niels Ø
Tak for opbakning til foreningen og tak for et godt samarbejde i Bestyrelsen
Da vi mødtes for et år siden var danmark stadig klædt i krise dragt, men en vis optimisme og økonomisk fremgang var i sigte.
Vi havde netop oplevet Lars Løkke sætte et nyt hold ministre og fremlægge et nyt regeringsprogram med vægten lagt på Viden, vækst,velstand og velfærd.
Finansministeren havde fremlagt en vej og et program så vores off. Økonomi kunne rettes op og balancen genskabes.
Optimismen var på vej til bage blandt os Venstre folk . Var der nogen grund til det ??. Ja bestemt !!
Hvordan er det så gået ? Det er der rigtig mange svar på faktisk lige så mange som der findes vælgere.
Mit bud er, at på det faktuelle er der arbejdet hårdt på, at opfylde og nå regeringens mål og man er på vej.
Konkret blev genopretningspakken vedtaget i sommers. Den skal øge holdbarheden i den off. Økonomi med 24 mia. i 2013. Forudsætningen herfor er at de off. Udgifter holdes i ro, altså nulvækst frem, til 2013.
Dagpengereform hvor muligheden for at modtage dagpenge sænkes fra 4 år til 2 år. Under Nyrup gik man fra 6 til 4 år. I dag er daqgpenge perioden på samme længde som i bl.a Norge. Ingen lande har længere perioder end 2 år men mange lande har kortere. (1,5 mia.)
Su reform skal forhandles hvor intentionen er at bringe de unge lidt hurtigere gennem uddannelserne og dermed ud i beskæftigelse. I Danmark har vi en høj alder før man indtræder på arbejdsmarkedet.
Efterlønsreform er fremlagt - det er kendt stof hvad reformen indebærer . Hvor målet er helt at udfase efterlønnen over en årrække. Hvis man er under 45 år skal efterløn ikke længere være en mulighed. Jeg er stærk tilhænger af at man får gennemført efterlønsreformen. Ikke fordi jeg ikke under folk at trække sig tilbage. Vi kender alle mange som er glade for ordningen og som bruger muligheden simpelthen fordi man kan. Det er der intet forkert i. Om regeringen ved fremlæggelse af reformen har været vel optimstisk er mulig. Man har jo nævnt tallet 130.000 personer som vil skulle trække sig senere tilbage. Det tal er måske kun 80.000 personer. Uanset antallet / effekten er det kun 4 ud af 10 personer som i dag tilmelder sig ordningen og det betyder jo at mange af os allerede har valgt ordningen fra. Behovet for flere hænder på arbejdsmarkedet venter lige om hjørnet. Hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet står der kun 4 klar til at tage over. Sådan vil det være en årrække frem. Jo større udbudet af arbejdkraft er jo flere jobs vil der også være til rådighed, hvilket mange økonomer påviser. En anden positiv virkning af reformen vil også være en vis påvirkning af løndannelsen. (18 mia.) For nedslidte skal der naturligvis være mulighed for at trække sig tilbage.
Danmark står overfor store udfordringer hvis vi skal fastholde vores off. Velfærd.
Jeg vil prøve at gengive to eksempler på hvad udfordringen består i ved at drage Sverige og Tyskland ind som eksempler.
Vi kører en krise på 1 klasse. 80 % mener vi er rigere end vi virkelig er. Stod der i Børsen for nylig.
Lars Løkkes 2020 plan indeholder et mål om at dk skal være blandt de 10 rigeste lande i 2020.
Vi er dalet fra nr 10 til en 17 plads. Vores velfærd er faktisk kun det halve af den gennemsnitlige velfærd blandt verdens 4 rigeste lande (Norge , Luxembourg; Singapore og Qatar)
Sverige var i 1970 blandt de 6 rigeste lande. Faldt tilbage på en 25 plads i 1990 erne. Det betød at den off. Service kom under alvorlig pres. Sverige er nu tilbage på sporet takket være stram styring af de off. Udgifter . Den stramme styring er fastholdt.
Og økonomien er vokset drastisk bl.a. ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer, som vi nu ser i DK. Men også en forøgelse af beskæftigelsesfradraget og ikke mindst en forbedring af løn- og konkurrenceevnen.
Sverige har gjort det godt bl. a. fordi det også er gået godt for de store virksomheder, og samtidig har man kunnet holde styr på de off. Udgifter. Herved har man kunnet sænke skatterne, og det har skabt mulighed for produktivitets stigninger. Sverige har så samtidig haft en gunstig valuta situation.
Hvis vi skal være blandt de 10 rigeste lande i 2020 har DA beregnet at vores velfærd eller BNP / capita (indbygger) skal øges med 9,3 %. Bedst vil det være hvis vores produktivitet øges med 10 % iforhold til stigningen i andre lande . Hvis det ikke lykkes, skal der langt mere til en 12 minutters mere arbejde om dagen. Så skal vi i stedet arbejde 4,5 time mere pr. uge viser DA beregninger. (Kilde Børsen 19-2-2011)
Tyskland og tabet af arbejdspladser i Danmark
Indenfor service sektoren har Tyskland og Danmark haft stort set samme udvikling i beskæftigelsen fra 1999 og til 2004. Herefter har Dk lidt lavere vækst men følger fra 2007 samme vækst rate som i Tyskland.
Tyskland har haft en vækst på 18% mens Dk har vækstet 12 % .
Anderledes er det i Industrien Her har vi tabt mange arbejdspladser sammenlignet med Tyskland. Fra 1999 til 2008 har Tyskland fastholdt deres industriarbejdspladser mens vi i DK har noteret en tilbagegang på 16 %. Fødevaresektoren andel heraf er 21 % .
Danmark har gennem disse år haft en større lønfremgang end Tyskland. Lønfremgang er der ikke noget galt med, forudsat at den modsvares af en tilsvarende produktivitets stigning. Lønfremgang vægter mindre i servicesektoren fordi ydelserne her afsættes indenlands. I industrien er det selvsagt ikke ligegyldigt om løn og produktivitetsstigninger følges ad. Det har de ikke gjort
De samlede arbejdsomkostninger i Danmark er steget fra 183,00 kr til 254 kr pr time (39%)
I Tyskland i samme periode 195 kr til 236 kr pr. time (21%)
Industrien i Danmark går altså fra at have lavere lønomkostninger end deres tyske konkurrenter til at have højere. Det sker i 2005.
Netop i 2005 oplever Tyskland en stigning i industribeskæftigelsen.
Fra 1999 til 2009 er den danske timeproduktivitet faldet med 0,9 % og det er særligt efter 2006 den falder
( flaskehalse som pres på arbejdmarkedet har været medvirkende årsag,gælder begge lande)
I Tyskland er den samlede produktivitet steget med 11,4 % i Perioden.
En mere direkte måde at sammenholde udviklingen er på (forholdet mellem de samlede arbejdsomkostninger per time og timeproduktiviteten)
De danske enhedsomkostninger er steget med 22 %, mens de tyske er faldet med 8 %.
Konklusionen er , at skæv lønudvikling flytter eksportorienterede jobs. (170.000 -200.000 jobs.)
Vi er i danmark helt afhængig af handel med omverden . Udviklingen er til stor skade for vores økonomi og vi mister markedsandele. I sidste ende er det en trussel mod vores velfærd.
Hvis samtlige danske frisører sætter prisen op rejser vi ikke til udlandet for at blive klippet, men forbrugerne kan nemt skifte over til fødevarer fra andre lande hvis de danske priser stiger relativt mere og det samme kan industriens varer.
Kilde : Landbrug og Fødevarer.
Til eftertanke: Busreklamer Bil reparationer mm.
For landbruget har det været et spændende efterår. Vandplaner , Grøn vækst, anmeldeordning , Landbrugets bytteforhold, Traktor demonstrationer mm. Nu skal i ikke høre en klagesang, men jeg vil i stedet glæde mig over at Venstres folketings gruppe og miljøministeren endelig fandt det betimeligt at udskyde en del af kravet om kvælstofreduktion (9.000 tons N) til 2027 i øvrigt i lighed med bl.a. Tyskland og Holland. Jordskatterne er lettet med 500 mio. kr. Anmeldeordning er netop vedtaget.
Landbruget med følgeerhverv tegner sig for ca. 20 procent af Danmarks samlede vareeksport eller godt 100 mia.
Vi er ca 14.000 fuldtidslandmænd. Vi beskæftiger ca. 150.000 personer i landbruget . Men hvad mere interresant er at de beskæftigede i landbruget betaler godt 17 mia. i Skat hvert år. Det lønner ikke så få lærer eller sygeplejerske.
Kan vi så holde på vores arbejdspladser ? Kan vi bevare vores vefærd ?
Ja, men det kræver en indsats af alle grupper og alle lag i vores samfund.
Væksten er så småt på vej igen. Der er lagt nogle reform spor ud som skal følges op og gennemføres.
Løntilbageholdenhed i årene frem bliver en nødvendighed.
Mere brugerbetaling på udvalgte områder skal undersøges og indføres der hvor det flytter mest. Det vil skabe et større råderum i den off. Økonomi , men også fremme ansvarligheden hos os borgere.
Eks. Betaling for at konsultere lægen. Børne vit. Sverige.
Eks. Unge og læreplads. Ung ukrainsk familie.
Eks. 57 årig med sikkerhed i jobbet.
Danmark er et rigtig godt land. Vi er et privilegeret samfund der geografisk er placeret på en heldig plet på kloden. Vi har alle muligheder for at Danmark fortsat kan være et godt sted at bo og virke.
Vi mangler måske blot at få ”sulten” lidt tilbage.
Vi skal måske også tale om fællesskabet på en anden måde. Fællesskabet er ikke kun noget der skal give mig noget - jeg skal også give. Os i middelklassen må indse at off. Velfærd ikke automatisk stilles gratis til rådighed for alle, men for dem som har behovet. Til gengæld bliver vi mere kompetente borgere i vores eget liv , og sikkert mere tilfredse borgere.
Søren Peder Jensen vil efter kaffen fortælle om Herning kommune og nogle af de udfordringer kommunen har stået over for det sidste år.
Jeg vil blot nævne er der lagt nogle gode spor ud for fremtiden. Herning tiltrækker stadig virkelystne mennesker.
Med åbning af Boxen er der sat nye muligheder for udvikling inden for oplevelsesøkonomien , som kan give et betydeligt afkast til egnen de kommende år.
DGI huset har haft en lidt vanskeligere start, men mon ikke også denne satsning med tiden kan blive et gode for kommunen. ( Energipenge)
Her i Sunds kom planerne for udvidelsen ved Hallen på plads. En investering på ca. 11 mio. kr. ; hvoraf man selv skal rejse 1,5 mio. kr.
Vejdirektoratet bygger igen på de 3 broer ved Alhedestien , Hollingholtvej og Kølbæk vej.
Anlægsarbejdet på omfartsvejen påbegyndes til foråret. Her blev det et selskab fra Østrig der vandt licitationen.
Kommunen investere 30 mio kr. i de indre veje i Sunds. Hejlevejs forlængelse til omfartsvejen samt tilslutning af Skalmejevej til Hjelevej og Linåvej. Dette arbejde skal stå færdig samtidig med omfartvejen i slutningen af 2012.
Det er mange penge som bruges i disse år her i Sunds, men som den næststørste by i kommunen med en god tilflytning udefra er det nogle kloge investeringer. Sunds skal være et attraktiv sted at bosætte sig. Med sygehus i Gødstrup ud i fremtiden vil muligheden for tilflytning ikke blive mindre på sigt.
I foreningen er vi 122 medlemmer. Vi har kunnet fastholde medlemmerne, men opgaven med at tegne nye medlemmer skal intiveres. Der er hele tiden en vis ”flov” i medlemskaren.
Landsorganisationen har igangsat et program for at øge medlemstallet og også stillet instrumenter til rådighed.
Efter et valg skal diverse råd og nævn besættes. Det har været nemt for alle vil gerne bidrage til at demokratiet kan virke.
Vi har også udpeget domsmænd for en ny periode. 2012 – 2015. I Sunds har vi udpeget 14 mod 10 personer sidste gang. Vi bestræber os på en bred sammensætning og vil gerne spørge personer som er medlem af Venstre. ( 7 kvinder og 7 mænd er udpeget fra Sunds)
Året efter kommunal valg er typisk et roligt år.
Grundlovsmøde Hos Hanne og Niels med 80 deltagere. Gert Karkov / Kristian Jensen var Årets Talere.
Stand på Torvet i Sunds i Efteråret. Et fint arrangement om end vejret ikke var det bedste.
I år er der planlagt en tur til Ovdrup hede Erik Nielsen er tovholder på denne tur 10 Maj.
Grundlovsmøde med Arbejdsminister Inger Støjbjerg hos Hanne og Niels Ø
Tak for opbakning til foreningen og tak for et godt samarbejde i Bestyrelsen